Demokratisk reform

MERE DEMOKRATI, MINDRE KORRUPTION

Velfærdssamfundets fremtid afhænger af, at de folkevalgte handler på folkets vegne. En lang række af vores udfordringer i dagens Danmark skyldes, at særinteresser i større eller mindre grad har fået forrang over flertallets stemme.

Det nævnes ofte, at Danmark er et af verdens mindst korrupte lande. Vi mener imidlertid, at vi kan gøre det langt bedre. For at komme så tæt som muligt på et reelt folkestyre, vil vi derfor arbejde for følgende:

Øget direkte demokrati. Vi vil arbejde for, at langt flere af de væsentligste politiske beslutninger lægges ud til folkeafstemninger. Tilsvarende indføres det ved lov, at underskriftsindsamlinger på over 50.000 tages op i Folketinget.

Karantæneperioder mellem ansættelse i den private sektor og politiske beslutningsfora. Politikere og embedsmænd skal arbejde for folket. Det skal sikres, at de ikke har et incitament til at favorisere bestemte segmenter med henblik på efterfølgende ansættelse hos disse. Som eksempel ses det i dag at Finanstilsynet overvejende består af individer fra finanssektoren, hvilket i vores øjne skaber en åbenlys interessekonflikt.

Forbud mod at politikere kan investere i enkeltaktier. Politikere må ikke kunne tjene på eksempelvis, at våbenproducenters aktier stiger i forbindelse med krige.

Forbud mod deltagelse i bestyrelser eller andre centralplacerede positioner i privat industri som kan skabe mistillid, mens man arbejder som politiker.

Uafhængige medier. Danmarks Radio skal opfylde sin public service forpligtelse ved at blive fuldstændig politisk uafhængig. Vi er tilhængere af, at en del af skatteindtægterne anvendes til oplysningsarbejde (public service), og Danmarks Radio kan have en rolle at spille her. Forudsætningen for, at oplysningsarbejdet er faktabaseret og politisk neutralt, er imidlertid, at ledelsen i Danmarks Radio er politisk uafhængig. I dag udpeges bestyrelsen af kulturministeren, hvilket vi vil arbejde for at ændre. I stedet indsættes en brugerbestyrelse der er udvalgt blandt såkaldt ‘almindelige’ borgere.