Uddannelse

DER ER BRUG FOR ALLE

Alt for mange unge tabes i uddannelsessystemet, andre bliver stressede over præstationspresset, og en del føler sig fejlplaceret gennem hele deres folkeskoletid. Hvis Folkeskolen ser mere på den enkelte elevs måde at indlære på, hendes/hans interesser og kompetencer og indretter undervisningen mere individuelt, tror vi på, at den enkelte får mere ud af at gå i skole, både fagligt og menneskeligt.

Hvis man ser på en skoleklasse som et minisamfund, vil der potentielt være en frisør, en kasseekspedient, en direktør, en iværksætter, en kok, en tømrer, en skuespiller, en sportsudøver, en journalist, en læge, en rengøringsassistent, en fabriksarbejder, en landmand, en buschauffør, en sergent, en politiker, en pædagog, en lærer, en VVS’er, en SOSU-assistent, en mekaniker, en arkæolog, en naturvejleder, en pilot og en politimand/kvinde. Og vi har brug for alle for at have en velfungerende samfund.

Vi vil gerne have mindre ensretning og mere målretning i form af fokus på den enkelte elevs kompetencer og interesser. Undervisningen skal være mere varieret og nogle af fagene skal have fokus på klima, miljø, økologi, demokrati, social forståelse, politik mm.

Vi ønsker Folkeskolereformen tilbagerullet.

Lærerne skal have øget opmærksomhed på de forskellige intelligenser og forskellige måder at modtage læring på.

Mesterlære genindføres i større omfang, og er skal være praktikpladser til alle elever på erhvervsuddannelserne.

Alle skal hjælpes og guides i opvæksten. I nogle familier klarer man det selv, i andre skal der mere støtte og vejledning til. Og skolen er en stor medspiller i børnenes og de unges liv.

Universiteterne konkurrerer indbyrdes om nye studerende og bruger store summer på at reklamere for netop deres ”produkt,” penge som i stedet kunne bruges på undervisningen. Samtidig medfører konkurrencen mellem universiteterne, at man i dag kan studere på Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i København, fordi universiteterne har oprettet afdelinger langt væk fra deres hjemsted. Denne mulighed skal afskaffes.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at en erhvervsuddannelse giver millioner til samfundet i løbet af et helt liv – både for den enkelte, men også for samfundet. Unge med en erhvervsuddannelse i ryggen har lavere ledighed og større indtægt end unge, der ikke har andet end grundskolen som baggrund.

 

Der er mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. I november 2014 manglede 11.300 elever en praktikplads. Det går ikke kun ud over de unge, men det går også ud over de virksomheder, der om få år ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kigget nærmere på, hvem der uddanner faglært arbejdskraft ved at ansætte lærlinge. Men kun 26 pct. af virksomhederne tager del i dette samfundsmæssige ansvar.

I servicefag som f.eks. handel og transport er det kun hver fjerde virksomhed, der har ansat en lærling. Det svarer til, at 44.000 danske virksomheder, som selv har faglært personale, ikke tager del i ansvaret for praktikpladser.

Der er store forskelle mellem landsdelene. I Jylland er det hver tredje virksomhed, der tager lærlinge, mens det er langt færre på Sjælland, især i Københavnsområdet. Og det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder (under 50 ansatte) tager seks lærlinge pr. 100 faglærte medarbejdere, tager store virksomheder med flere end 50 ansatte kun fire lærlinge pr. 100 faglærte.

Det er nødvendigt, at virksomhederne (især de store) opretter flere praktikpladser, hvis man skal sikre velkvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

Vi foreslår desuden et års obligatorisk samfundstjeneste for alle 18-20årige. Det kunne være i et økologisk landbrug, på plejehjem, i daginstitution eller anden samfundsnyttig beskæftigelse. Dette for at give den unge en fornemmelse for miljø, pædagogik, pleje eller lign. samt erhvervserfaring.