Uddannelse

DER ER BRUG FOR ALLE

Folkeskolen

Alt for mange unge tabes i uddannelsessystemet, andre bliver stressede over præstationspresset, og en del føler sig fejlplaceret gennem hele deres folkeskoletid. Hvis Folkeskolen ser mere på den enkelte elevs måde at indlære på, hendes/hans interesser og kompetencer og indretter undervisningen mere individuelt, tror vi på, at den enkelte får mere ud af at gå i skole, både fagligt og menneskeligt.

Folkeskolen skal for alle elever fungere som et springbræt til en produktiv og livsduelig voksentilværelse. Der skal være rum for en vis forskel skolerne imellem, da elevgruppen lokalt kan være meget forskellig.
Vi vil i fremtiden have brug for at en stor del af arbejdsstyrken er veluddannet, men ikke alle har ”bogligt” potentiale til videregående uddannelser. Disse elever skal også have en uddannelse og livsdannelse, hvor de kan udnytte deres talenter, og naturligvis skal de også udvikles til at være livsduelige og stabile i et praktisk arbejdsliv. Folkeskolereformen skal rulles tilbage, og der skal etableres overenskomst mellem KL og lærerne igen. I det seneste årti har der været en del skolesammenlægninger, som kommunerne har gennemført for at spare penge. Dette har affødt, at der i dag er betydeligt flere elever i klasserne. Der skal afsættes ressourcer til, at der kan etableres holddannelser med færre elever i minimum fire lektioner om ugen i klasser med 24+ elever.
Der findes flere teorier om, hvad der giver den bedste indlæring. Vi har tiltro til, at hvis skolerne tilføres en fair mængde ressourcer, så vil de også kunne etablere og/eller udvikle den pædagogik, som giver mest mening og udbytte i deres område.

Alle skal hjælpes og guides i opvæksten. I nogle familier klarer man det selv, i andre skal der mere støtte og vejledning til. Og skolen er en stor medspiller i børnenes og de unges liv.

 

Privatskoler

Privatskolerne understøttes økonomisk af staten med op til 90 procent ligesom nu. Men de skal leve op til at give eleverne et nærmere fastsat minimum af sekulær alsidig viden om: miljø, videnskab, demokrati og social forståelse (herunder religion). Hertil kommer at skolerne skal opøve eleverne til kritisk tænkning og selvrefleksion, også hvad angår skolens eget idegrundlag.
Skoler, der ikke lever op til disse krav, skal lukkes, uanset at forældrene eller f.eks. en udenlandsk donor skulle tilbyde at stå for økonomien. Repræsentanter fra det lokale skoleudvalg skal frit have uanmeldt adgang til alle skolens aktiviteter.

 

Frisætning af de kommende generationer

I årtier har det været en del af den politiske virkelighed, hvordan vi kunne få knækket den sociale arv, således at en større andel af ”arbejderklassens” børn, kunne få en videregående uddannelse. Dette ligger også uD på sinde, men den sørgelige virkelighed gør, at vi vil udvide ambitionen til også at indbefatte reel åndsfrihed til de kommende generationer.
Dvs. at samfundet fremover skal lægge sig i selen for at sikre, alle børn bliver sat fri til at vælge de livsværdier og den religion, de finder bedst (eller naturligvis helt at fravælge religion). Sådan er det nemlig ingenlunde i dag, hvor den ”religiøse arv” i indvandrermiljøet, er langt mere omklamrende end den sociale arv. Faktisk så meget at den breder sig ind i problematikken med den sociale arv, især blandt drenge i indvandrermiljøet.
Forældre skal naturligvis have mulighed for at opdrage deres børn og opsætte moralske værdier. Men vi skal finde frem til passende sanktioner mod forældre, der direkte indoktrinerer deres børn ind totalitære trossystemer. Hvad skolesystemet angår, vil der i den forbindelse blive brug for ændringer i såvel folkeskolen som i private skoler.

Faget kristendom omdøbes til religion og skal fremover have en særstilling, grundet de store integrationsproblemer Danmark er havnet i. Religion nedlægges på 1.-3. årgang. Faget starter altså først i 4. klasse men skal sikres mindst en lektion på alle trin fra 7.-9. klasse. Dette medfører, at faget frigiver en-to lektioner til andre fag eller en kortere skoledag.
Der skal selvfølgelig laves en nyvurdering af læseplanerne. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det typisk er Det Gamle Testamente-stof, vi ønsker bliver skrottet.

Religionskritik og religionshistorie bliver en ny og væsentlig komponent i faget på 7.-9. klassetrin. Grundet sagens vigtighed og stoffets sværhedsgrad skal religionsundervisningen på disse årgange ligge før kl. 14. Hvis en privatskole har en bestemt religiøs observans, skal skolens ideologiske ”prægning” i undervisningen ligge efter kl. 14, så den ikke fortrænger mere vigtige fag fra de gode skemapositioner. Konfirmationsforberedelsen i folkeskolen flyttes ligeledes til efter kl. 14. Det vil i praksis være på lærernes ”mødedag”. Evt. dispensationer administreres af det lokale kommunale skoleudvalg.

Efter 2. verdenskrig har demokratiet haft godt styr på nazismen, fordi alle børn reelt bliver ”vaccineret” i faget historie med udførlige beskrivelser af nazisternes forbrydelser. Tilsvarende skal alle skolebørn fremover ”vaccineres” mod totalitære religioner. Det kræver at der udvikles nyt undervisningsmateriale og efteruddannelse af lærerne. Der skal naturligvis udarbejdes sanktioner, som skal træde i kraft mod elever og forældre, der skulle forsøge at vige udenom eller sabotere denne undervisning.
Det lokale kommunale skoleudvalg kan udstede dispensationer fra ovenstående f.eks. til morgensamlinger eller ekskursioner. Skoleudvalget skal oprette en ”hotline”, hvor uregelmæssigheder kan indrapporteres.

Ungdomsuddannelser

Det er nødvendigt, at virksomhederne (især de store) opretter flere praktikpladser, hvis man skal sikre velkvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Vi vil derfor, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, indføre en pligt for virksomhederne til at oprette det nødvendige antal lærerpladser. Virksomhederne skal på deres side have ret til at opsige lærlinge, der misligholder deres kontrakt. Retten til en lærlingeplads gælder kun danske statsborgere.

Vi foreslår desuden ni måneders obligatorisk samfundstjeneste for alle 18-20årige, som ikke er i job, uddannelsesforløb eller værnepligt. Det kunne være i et økologisk landbrug, på plejehjem, i daginstitution eller anden samfundsnyttig beskæftigelse. Dette for at give den unge en fornemmelse for miljø, pædagogik, pleje eller lign. samt erhvervserfaring.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at en erhvervsuddannelse giver millioner til samfundet i løbet af et helt liv – både for den enkelte, men også for samfundet. Unge med en erhvervsuddannelse i ryggen har lavere ledighed og større indtægt end unge, der ikke har andet end grundskolen som baggrund. Men der er mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. I november 2014 manglede 11.300 elever en praktikplads. Det går ikke kun ud over de unge, men det går også ud over de virksomheder, der om få år ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kigget nærmere på, hvem der uddanner faglært arbejdskraft ved at ansætte lærlinge. Men kun 26 pct. af virksomhederne tager del i dette samfundsmæssige ansvar.

I servicefag som f.eks. handel og transport er det kun hver fjerde virksomhed, der har ansat en lærling. Det svarer til, at 44.000 danske virksomheder, som selv har faglært personale, ikke tager del i ansvaret for praktikpladser.

Der er store forskelle mellem landsdelene. I Jylland er det hver tredje virksomhed, der tager lærlinge, mens det er langt færre på Sjælland, især i Københavnsområdet. Og det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder (under 50 ansatte) tager seks lærlinge pr. 100 faglærte medarbejdere, tager store virksomheder med flere end 50 ansatte kun fire lærlinge pr. 100 faglærte.

Det er nødvendigt, at virksomhederne (især de store) opretter flere praktikpladser, hvis man skal sikre velkvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

Vi foreslår desuden et års obligatorisk samfundstjeneste for alle 18-20årige. Det kunne være i et økologisk landbrug, på plejehjem, i daginstitution eller anden samfundsnyttig beskæftigelse. Dette for at give den unge en fornemmelse for miljø, pædagogik, pleje eller lign. samt erhvervserfaring.

Universiteterne konkurrerer indbyrdes om nye studerende og bruger store summer på at reklamere for netop deres ”produkt,” penge som i stedet kunne bruges på undervisningen. Samtidig medfører konkurrencen mellem universiteterne, at man i dag kan studere på Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i København, fordi universiteterne har oprettet afdelinger langt væk fra deres hjemsted. Denne mulighed skal afskaffes.