Narkotika

FÆRRE KRIMINALITETSOFRE OG INGEN RIGE BAGMÆND

Når staten administrerer salg af narkotika, sparer vi både menneskeliv og ressourcer. Vores første prioritet i forhold til narkotikapolitik er sikkerheden og livskvaliteten for den enkelte borger, som ulykkeligvis er ramt af misbrug. Dernæst at kriminalitet ikke understøttes ved salg af narkotika.

Målet med et statssalg må aldrig være kommercielt eller opfordrende.

På baggrund af erfaringer fra andre lande og på opfordring fra FN anbefaler vi:

Oprettelse af statslige salgssteder, hvor man kan købe udvalgte ‘rene’ stoffer under kontrollerede forhold.

Afkriminalisering af den enkelte stofbruger.

Henvisning til kvalificeret behandling, målrettet social indsats og misbrugskontrol, betalt af overskud ved salg.

Ulovlig handel med narkotika straffes fortsat.