Herboende udlændinge

VI VIL STILLE KRAV

De fleste af os kan godt lide at åbne vores hjem for gæster. Vi serverer mad for dem og sørger for, de føler sig godt tilpas. Men hvis de misbruger vores gæstfrihed, vil de fleste af os bede dem forlade vores hjem og om nødvendigt smide dem korporligt ud. Hvis vi inviterer folk inden for, forventer vi, de respekterer vores husregler og giver en hånd med opvasken. Det bør ikke være anderledes for et land, der tager imod gæster fra andre lande.

Men siden vedtagelsen af Udlændingeloven i 1983, som kun Fremskridtspartiet stemte imod, har de danske politikere lukket gæster ind i landet og fuldstændig undladt at stille krav til dem. Danmark har vist gæstfrihed, og mange af gæsterne har misbrugt den. Der er store problemer i vores samfund i dag med kriminelle udlændinge og efterkommere. Mange har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og er på livslange overførselsindkomster. Det går ud over vores velfærdssamfund, og det er børnene, de unge, de syge og de gamle, der betaler prisen.

Der findes omkring 25 ghettoområder i Danmark, fordelt på 16 kommuner, som i praksis er delvist lovløst land, parallelsamfund, hvor der praktiseres social kontrol og sharialov, hvor kriminaliteten er høj, og hvor danske myndighedspersoner ikke kan have deres gang i forbindelse med udførelsen af deres arbejde uden at risikere at blive forulempet. Dette er fuldstændig uacceptabelt.

De sociale boligbyggerier, der i dag er på ghettolisten, blev opført for 50-60 år siden, primært til gavn for arbejderfamilier, studerende og enlige forsørgere. Der blev anlagt græsarealer, plantet træer, buske og blomster, opført legepladser. Rammerne blev skabt til et godt liv i moderne lejligheder med mulighed for at sende børnene ned at lege. I dag er danske arbejderfamilier, studerende og enlige forsørgere rykket ud, og ind er flyttet et nyt klientel, primært tilrejsende fra Mellemøsten og Afrika.

Det har den bi-effekt, at der er mangel på billige boliger til de grupper i samfundet, som disse lejligheder var tiltænkt, og det giver grobund for højere huspriser – til gavn for husejerne – og højere huslejer – til gavn for udlejere. Samtidig har vi et stigende antal unge, der bor på gaden, og hvert år kæmper tusindvis af studerende om kollegieværelser og delelejligheder.

Hvis vi leger med tanken om, at Danmark havde fået en masse tilrejsende fra andre europæiske lande eller fra Kina f.eks., så havde de udfordringer, vi står med i dag i forhold til ghettoområderne, ikke eksisteret. Det siger vi ikke for umotiveret at diskriminere en bestemt befolkningsgruppe. Det siger vi fordi, erfaring og statistik viser, at visse kulturer klarer sig dårligt i Danmark på alle parametre. Ikke dermed sagt, at alle fra den pågældende befolkningsgruppe har svært ved at falde til i Danmark, men uforholdsmæssigt mange i denne gruppe står uden for arbejdsmarkedet, taler dårligt eller slet ikke dansk, selv efter mange år i landet, begår kriminalitet og lever efter deres oprindelige kulturs spilleregler frem for de danske. Det er vi nødt til at kunne tale åbent om uden at kalde hinanden diverse skældsord.

Mange af de nævnte tilrejsende fra Mellemøsten og Afrika lever efter et religiøst/ideologisk regelsæt, som er uforeneligt med demokrati, ligestilling mellem kønnene, ytringsfrihed, ægteskab mellem homoseksuelle, frihed til selv at vælge partner mm.

Mange fastholder sig selv og deres børn i den gamle kultur og dens værdier og tager ikke deres nye lands værdier, levevis og spilleregler til sig. At forsørge sig selv, være tilhænger af demokrati og have vilje og lyst til at bidrage og tilpasse sig samfundet, herunder lovgivningen må være de minimumskrav, vi stiller til tilrejsende mennesker fra alle lande. Også de, der bor her allerede.

Hvis det lykkes os at indføre asylstop, vil det betyde stop for yderligere indvandring af mennesker, som ikke har en indrejsetilladelse og dermed lovligt opholder sig i landet for at arbejde, eller fordi de flytter hertil med deres danske ægtefælle eller lign.

Vi ønsker at tilføre politiet ressourcer i en overgangsperiode, målrettet en indsats i de belastede boligkvarterer og på den måde komme kriminaliteten der til livs. Kriminelle tilrejsende og deres efterkommere under 18 år skal udvises. Kriminelle efterkommere skal udvises, evt. sammen med deres familie. Illegale indvandrere og afviste asylansøgere skal ligeledes hjemsendes, ikke bare på papiret, men konkret følges til og sættes på et fly til deres oprindelsesland.

Fortrinsvis selvforsørgende familier og studerende skal anvises boliger i de pågældende boligområder i en årrække, indtil beboersammensætningen, beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet og normalisering af kriminalitetsraten gør, at områderne en for en kan fjernes fra ghetto-listen, som til sidst kan afskaffes.

Vi ønsker et forbud mod religiøse hovedbeklædninger som burka, niqab og hijab i det offentlige rum. I Østrig har man indført bøder ved overtrædelse af dette forbud, det kan vi også gøre her hjemme.

Dette tiltag ønsker vi ligeledes ikke at gennemføre for at være diskriminerende over for en bestemt befolkningsgruppe. Men vi anser den religiøse beklædning for at have sit udspring i undertrykkelse og social kontrol af kvinder, og det mener vi ikke, hører hjemme i Danmark. Tilkendegivelser af religiøst/åndeligt tilhørsforhold ved at bære et kors i en halskæde, at have kalot på eller at have Thors Hammer tatoveret på armen, er helt acceptabelt i et moderne samfund. Men den muslimske klædedragt anser vi som både dominerende og distancerende og dermed forstyrrende i interaktion med andre mennesker. Det kan f.eks. være svært at bestride job på mange danske arbejdspladser iført religiøse klædedragter.

Vi har et ønske om at hjælpe kvinder, der bliver udsat for vold under alle former, begrænsning af deres personlige frihed mv. Det gælder alle kvinder, som er borgere i Danmark. Vi mener, at et forbud mod de religiøst betingede beklædningsgenstande er en måde at signalere til kvinder i den muslimske kultur, at her i Danmark træffer kvinder frie valg, og på den måde lige dele tvinge og lige dele inspirere dem til at gøre det samme ved at gøre sig fri af den gamle kultur. Hvis man ikke ønsker at tage vores værdier til sig på ligestillingsområdet, er det bedst for alle parter, at man flytter til et land med et regelsæt og en kultur, der ligner ens egen.

Særregler og krav i forhold til halal-slagtning af dyr i fødevareproduktionen, krav om svinekødsforbud i offentlige institutioners køkkener og kantiner, bederum på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, uvilje til at tage imod anvist arbejde pga. religiøse regler samt kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller osv. skal ikke imødekommes.

Hvis vores ønsker om tiltag i forhold til herboende mennesker/gæster fra andre lande kræver, at vi melder os ud af diverse konventioner for at kunne gennemføre dem, så må det blive konsekvensen. I Danmark er vi gæstfrie, men vi stiller krav til vores gæster, og vi forventer, de lever op til vores krav. Ellers er de ikke længere velkomne.